SAN MARZANO
San Marzano er en rimelig ny sort på det danske marked. Den lille blommeformede tomat er uløseligt knyttet sammen med pizzaens historie. På den traditionelle pizza margherita (tomat, mozzarella og basilikum) er San Marzano-tomaterne et must.
Smag
Vores San Marzano tomat er af sorten Dunné. Det er en lille aflang, blommeformet tomat med en dyb rød farve. Den har meget få kerner, hvilket gør den velegnet til fx pizza- og pastasaucer.
Dunné er meget stor i smagen med sin intense sødme. Den er derfor rigtig god som snacktomat – fx i madpakken eller i en skål på bordet.